Om alt i FS1

Alt i FS1 - Brugte reservedele til den klassiske Yamaha 4 gear

Vi handler og sælger brugte reservedele til Yamaha FS1 - måske bedst kendt under navnet ”Yamaha 4 gear”. Her på siden finder du alle de dele, du har brug for, når du renoverer eller reparerer din klassiske knallert. Vi har de fleste dele på lager og arbejder hele tiden på at udvide sortimentet, så du kan finde det, du lige står og mangler. Derfor kommer der løbende nye produkter og udgåede dele på hylderne.

Mange af de reservedele, der sælges her på siden, er svære at finde. De udbydes ikke længere i almindelig handel, hverken som nye eller brugte. Så hold øje med siden.

Yamaha FS1

Den klassiske Yamaha FS1 havde sin storhedstid i 1970’erne. Enhver stor knægts hedeste ønske i slutningen af 70’erne var denne prægtige maskine fra Yamaha. FS1 er produceret i mange forskellige modeller, men er nok mest kendt for 4 gears-modellen med skive- (DX) eller tromlebremser (K1). I dag ser man alt for sjældent et eksemplar på gaden. Det ønsker vi at være med til at ændre. Derfor finder du her et bredt sortiment af dele til K1 og DX, ekspertise og stor viden. Så har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Bag om altifs1.dk

Mit navn er Nikolai R. Jensen. Jeg har i 7 år drevet webshoppen altimobiler.dk, hvor jeg indkøber, reparerer og sælger mobiltelefoner videre til glade kunder i hele landet.

Jeg har altid været glad for at at fikse ting og skrue ting sammen, hvorfor jeg også er udlært elektriker. I mange år har jeg rodet med mobiltelefoner i fritiden, men sidste år skulle der et nyt fritidsprojekt til. Jeg stødte på en Yamaha-gruppe på nettet og hurtigt fik jeg den idé at genskabe en nøjagtig kopi af den Yamaha 4 gear, som jeg havde for 20 år siden

For at kunne genskabe min gamle knallert var jeg nødt til at købe flere forskellige Yamahaer. Hele projektet tog vist lidt overhånd, for det endte med, at jeg havde alt for mange løsdele liggende - faktisk nok til et lille lager. Så hvorfor ikke dele dette lager med andre danske Yamaha-entusiaster og oprette en webshop, hvor det er nemt at finde alt fra komplet forgaffel og karburator til den mindste løsdel? Ideen til altifs1.dk var født!

Masser af erfaring og tilfredse kunder

Det er ren fornøjelse for mig at reparere, sætte i stand og sælge ting. Min passion og erfaring er din garanti for god service og seriøst håndværk! I 7 år har jeg med stor succes drevet altimobiler.dk, som, foruden at bære E-mærket, har en score på 9,8 på Trustpilot, hvilket svarer til prædikatet ”Fremragende”. Det sætter jeg en stor stolthed i at videreføre her.

Du kan altid kontakte os på tlf. 71 99 10 82 eller på mail nikolai@altifs1.dk. Vi besvarer mails inden for 24 timer i hverdagene.